مجلة رسالة القلم الاسبوعية رئيس التحرير جعفر الخابوري

Bahrain Mirror (Eksklusivt): Det statslige lånerisikoindeks udstedt af Bloomberg udtalte, at Bahrains gæld er blandt de mest risikable i den arabiske verden og kom på tredjepladsen efter Egypten og Tunesien.

Bloomberg-indekset måler et sæt indikatorer relateret til statsgæld, herunder den økonomiske vækstrate og bruttonationalproduktet.

Ud af 60 emerging markets rundt om i verden - udvalgt af indekset - rangerede Bahrain på en 11. plads med hensyn til risici, mens Kuwait var på en 60. plads som indehaver af den sikreste statsgæld.

Forholdet mellem offentlig gæld og bruttoprodukt i Bahrain er ifølge tal fra Den Internationale Valutafond 124,7 %, hvilket er det højeste på listen over arabiske lande efter Sudan.

Renten på offentlig gæld vil nå op på 767 millioner dinarer i 2023 og 786 millioner dinarer i 2024, ifølge For nuværende estimater.

Bahrain satte et loft for offentlig gæld til 15 milliarder dinarer, men det overskred det med den fortsatte korruption og monopolisering af olierigdomme, da den faktiske gæld oversteg 19 milliarder dinarer.

Det er rigtigt, at størrelsen af ​​den offentlige gæld er en af ​​hovedfaktorerne på Bloomberg-indekset, men indekset måler andre faktorer såsom kontante reserver, økonomisk vækst og diversificering af indkomstkilder.

Sådanne tal bekræfter, at regeringens planer om at kontrollere den offentlige gæld på den ene side og diversificere indkomstkilderne på den anden side ikke er lykkedes, da regeringens almindelige budget stadig afhænger af oliesektoren, som udgør mere end 70 % af statens indtægter.

Den enorme stigning i oliepriserne bidrog til at genoprette en vis balance i de offentlige finanser, men det forstærkede det faktum, at statens indtægter primært er baseret på olie.

I mange årtier har regeringen undladt at gennemføre strategiske projekter, der bidrager til at mindske afhængigheden af ​​olie. For nylig har regeringens bestræbelser på at diversificere indkomstkilderne fokuseret på politikker for at hæve subsidier, pålægge skatter og øge gebyrerne for tjenester.

Hvis disse foranstaltninger bidrog til at øge indtægterne for National Bureau of Revenue, øgede de også de økonomiske byrder, der blev pålagt Bahrain-borgere, som allerede lider af lave lønninger og arbejdsløshed.

Ekspansion til profitable sektorer kunne have genereret betydelige finansielle indtægter i stedet for skattepolitikken.

På trods af succeserne opnået af Bahrain Raffinaderiet og Alba Company, for eksempel, fik dette ikke regeringen til at ekspandere i fremstillingssektoren, og dens bidrag forblev kun på 14% af den samlede produktion.

Alba-smelteriet alene opnåede sidste år et overskud anslået til omkring 400 millioner dinarer, hvilket svarer til en fjerdedel af olieindtægterne.

Regeringen har altid fremlagt fem- og tiårsplaner for at reducere gælden eller diversificere indkomsten, men intet af det er sket, for det er ikke seriøse planer, så længe national rigdom og suveræn beslutningstagning er monopoliseret af den regerende familie. .
Ugemagasinet Revealing the Facts, chefredaktør, Jaafar Al-Khabouri